Grus i maskineriet

En kold vinterdag var jeg ude og gå en tur i nogen grusgrave på Vestsjælland.

Her er blevet  gravet grus af forskelige firmaer siden krigens tid, og de er stadigvæk godt igang. 
Grusgravene er i dag stadig meget aktive, og er idag hjemsted for flere forskelige firmaer.
Derfor er der stadig fyldt med en masse interessante og fotograferbare maskiner.

Heldigvis var jeg forbi en vinterkold lørdag formiddag hvor aktivitetsniveauet var vældig lavt, så jeg fik mulighed for at komme helt tæt på maskinerne.

Det kunne nok ikke have ladet sige gøre hvis det var en hverdag jeg var på besøg, ja så var jeg nok blevet smidt helt væk fra området.

men heldigvis var det mest aktive jeg mødte nogen enkelte hundeluftere samt deres hunde.

Svenska Spritbolaget

 En varm sommerdag var jeg forbi noget så specielt som en forladt svensk spritfabrik.
Fra fabrikken blev åbnet i 1897, gik der dog ikke mange år før fabrikken måtte lukke ned første gang, I 1910 blev fabrikken nemlig lukket og slukket første gang. I forbindelse med at de svenske myndigheder strammende deres alkoholpolitik, og en masse små lokale alkoholproducenter måtte lukke.

                                                                                                                                       Bygningerne fik dog ikke lov til at stå tomme i mange år for i 1917  indså myndighederne at man ikke kunne holde befolkningen fra at drikke alkohol, så for at undgå en masse illegal produktion opkøbte det statslige vin og sprit bolag, det som vi i dag kender som systembolaget bygningerne. 

For i erkendelse af at man ikke kunne holde befolkningen fra at drikke alkohol, havde man brug for et sted til at producere sin egen alkohol under ordnede forhold. I de følgende år blev der derfor bla. Produceret whisky her, indtil produktion endeligt stoppede i 1977.

I årende efter spritproduktionen blev nedlagt har bygningerne ført en omtumlet tilværelse. I lange perioder har de stået tomme, mens de i en anden periode også har været lager for Ikea.

Den dag jeg var forbi var bygningerne næsten helt tomme og øde det eneste der stod tilbage var denne her De soto custom, som nogen har efterladt og som du kan læse mere om her

Det seneste jeg har kunnet læse mig frem til i lokale medier er at bygningerne er blevet opkøbt af en lokal byggematador, der har planer om at ombygge og modernisere bygningerne så de kan bruges til forskelige småerhverv, men med respekt for den historie de har.

Det er der nogen politikere og pengemænd herhjemme der godt kunne lære noget af, så vi også herhjemme blev bedre til at bevare  gamle og historiske bygninger.

 

vandrutchebanen

Langt ude i det danske sommerland ligger.. eller lå der et gammelt.. ja sommerland.

I dag ligger sommerlandet der ikke mere de fleste forlystelser er forsvundet og det eneste der er tilbage er en faldefærdig ferierestaurant, boblebadet. Og så dette her badeland, som man ikke sådan lige har kunnet fjerne.

 

Sommerlandet blev lukket for nogen år siden, siden det blev lukket har man forsøgt at drive området videre som både campingplads og aktivitescenter, men ingen af delene var der økonomi i.

Så i dag står hele området bare tom og forladt, og venter på at en ny investertor vil investere sine penge i området.

Ikke flere fisk

Dette gamle akvarium er blevet så tomt og tørlagt at man næsten skulle tro at det var Ronald Mcdonald der havede været forbi
og stjålet alle fiskene for at servere dem som en del af sine filet-o-fish burgere.

Det er dog heldigvis ikke det som er sket. Der er bare sket det at akvariet her efter mange års brug var blevet slidt godt og grundigt ned. og man derfor har besluttet sig for at flyttet fiskene til et nyt og mere moderne sted. Hvor de idag forhåbentlig svømmer veltilfredse rundt.

Idag er de historiske bygningerne ejet af et ejendomsfirma som stadig barsler med hvad de skal bruges til.

en del af dem bliver brugt til cafe, men store dele af dem står stadig væk tomme og forladte og venter på at få nye brugere.

 

Men hvem står lige og mangler et nedlagt akvarium?

 

Stedet hvor tog kørte hen for at sove

Remiseområdet her blev oprindeligt bygget for kunne reparerere, vedligeholde og rengørere godsbanevogne. Da trafikken var på sit højeste paserede 1800 vogne forbi i døgnet. Idag er antallet 0.

 
Området har været i brug i over 100år men i 1997 fandt man ud af at området nok var for nedslidt og urentabelt så langsomt begyndte man at trappe det hele ned. Og i 2007 var det hele slut.

 
Hefter stod området tomt og forladt i et par år indtil en lokal finansfyrste opkøbte området med planer om rive de ekisternede bygninger ned og istedet for bygge butikker på området.

 
Disse planer er imidlertid aldrig blevet realiseret, vist nok fordi nogen jernbanehistoriske mennesker havede fundet ud af at den store drejeskive der kunne sende togvognene i den rigtige retning var lidt speciel og meget historisk.

 
Istedet for er remisen blevet et yndet udflugtsmål for grafittimalere og andre streetart kunsternere der idag bruger den til at udfolde deres talenter, uden at blive forstyret af diverse ordenshåndhævere.

Resturante Bellissimo

 

Et sted langt ude i det danske ferieland, ligger der en lille feriepark hvor danske og udenlandske turister
har haft en masse dejlige stunder, uden at skulle tænke på hverdagens stress og jag.

Midt i ferieparken ligger der en lille italiensk resturant. ikke just en michelinresturant med stjernekokke og underligt mad på menuen.
Men sådan en rigtig ferieparkresturant med plasticblomster på bordene og pizza og pastaretter på menuen.


Desvære har ferieparken ikke verdens bedste placering, ja faktisk er den virklig dårligt placeret. 
Der er nemlig absolut ingen ting og lave i byen hvor den er placeret. og når man så samtidg skal konkurere med mastodonter som Lalandia, ja så kan man næsten lige så godt opgive på forhånd.

Opgive var præcis hvad de gjorde, og idag er ferieparken lukket ned. nogen af husene er overtaget af private, mens andre bare står
tomme og forladte. 

Med så mange tomme huse er grundlaget for at drive en resturant også meget lille, så resturanten har også for længst solgt sin sidste pizza og sagt ciao til de sidste gæster.

Dragør søbad i måneskin

En meget kold og mørk vinteraften vågede jeg mig helt ud på den østligeste del af Amager.
helt ud på den anden side af lufthavnen. Her ligger Dragør en hyggelig lille by som er kendt for sin smukke gamle bykerne.


Det var dog ikke bykernen jeg var taget ud for at kigge på.
Istedet for var jeg taget ud for at kigge på det lokale søbad, der den aften jeg kom forbi lå oplyst i fuldmånens skær.

Det farverige boblebad

En kold efterårsdag var jeg ude og besøge en slidt og camplistløs campingplads, der forlængst var lukket ned.
Inde midt på campingpladsen stod årsagen til at jeg til trods for årstiden, virklig fortrød at jeg ikke havde medtaget mine gamle slidte badebukser.

Herinde midt på en stor og frodig græsplæne stod der nemlig et lille farverigt boblebad. præcis sådan et boblebad som er de fleste små drenge og pigers vildeste drøm.

Da jeg stod oppe på kanten fik jeg virklig lyst til at hoppe ned og plaske rundt blandt alle de farverige bobler. En af mine med- kumpaner som jeg var på opdagelse sammen med, fik mig dog på
andre tanker. Da han gjorde mig opmærksom på at man ikke kunne se bunden og at der kunne være fyldt med vand eller andet godt under alle boblerne.

Frugt og blomsterbyen

I rigtig mange år lå der et stort kompleks der var centrum for salg af frugt, grøntsager, blomster, og andet godt fra haven.

Efter at have været i brug i over 50år så er området blevet nedslidt, og pladsen alt for trang til det store mylder af mennesker
der efterhånden havde deres daglige gang her.

 
Istedet for at blive ved med at moderinsere de efterhånde ret gamle bygninger valgte ejerne en beslutning der nok var meget fornuftig, ihvertfald økonomisk.

 
Ejerne valgte nemlig at sælge hele komplekset til nogen investeringsivrige byggematadoerer der vil rive de gamle bygninger ned og bygge smarte og dyre lejligheder på området.

Overskudet fra salget er blevet brugt på at købe en billigere grund et andet sted og bygge et nyt stort og moderne kompleks der lever op til de mest moderne byggekrav.

Loadstar 1800

Inde i en lille grøn indhegning står der en gammel gul Loadstar 1800 og nyder sit otium, efter et langt og slidsomt liv med at
køre sten, jord og grus.

Loadstar 1800 var i produktion imellem 1962 og 1979 og blev produceret af det hedengangne Amerikanske firma International Harvester, 

Et  firma der primært var kendt for at producere landbrugsmaskiner, men også producerede små lastbiler og skolebusser.

Efter mange års asen og masen har ejeren nu bare efterladt den ene og forladt i en lille indhegning, hvor den står og ruster op.

En trist skæbne for så prægtig en bil.