Papirmassesiloen (Sverige)

Hvis man kører mod Stockholm af motorvej E4, drejer fra ved den rigtige afkørsel, og fortsætter nogle kilometer ud af landevejen, så kommer man igennem et stort skovområde før man til slut havner i en lille landsby hvor der i udkanten troner en gammel høj silo op i luften.

Siloen er en del af et kompleks der også består af blandt andet et savværk og noget jeg så vidt jeg kunne lure mig frem til var en form for industrimuseum.

Siloen ligger lidt for sig selv og meget isoleret i forhold til de andre bygninger, og den har ikke været i brug i mange år.
Da jeg gik rundt om siloen for at finde en vej ind var den eneste åbne indgang jeg kunne finde via de gamle transportbånd, som i sin tid førte råvarerne op til toppen.

Da jeg først var inde og fik set mig lidt omkring mødte jeg den længste spindeltrappe som jeg nogensinde har set

Efter at have sikret mig at trappen var i forsvarlig stand begav jeg mig op mod toppen.

Og hvilket syn der mødte mig på toppen var der den flotteste udsigt over de svenske skove, og heldigvis var den en solrig og skyfri dag så det gjorde kun udsigten endnu bedre.

På området har der været papirmasseproduktion siden midten af 1800-tallet, produktionen blev egentlig startet op som erstatning for den tidligere jern og stålproduktion som havede præget området de sidste mange år. Men denne produktion var lukket ned pga. manglende rentabilitet.

Produktionen af papirmasse fortsatte indtil starten af 1980erne hvor også denne produktion blev lukket ned, herefter blev de fleste bygninger jævnet med jorden og maskinerne solgt til Indien. Idag har de fleste andre bygninger fået nyt liv imens siloen bare står og forfalder.

Se flere billeder her:

Facebooktwitter
Facebooktwitterredditpinterestlinkedintumblr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *