Hospitalet i skoven (Tyskland)

siden det blev bygget i 1800tallet i en periode hvor Napoleon var godt i gang med og sætte brand i det meste af Europa.

Hospitalet blev oprindelig bygget for at passe og pleje sårede soldater, og fungerede som sådan  indtil 2. verdenskrigs afslutning.

Blandt patienterne var der en meget berygtet herrer, der mange år efter sin indlæggelse blev kendt som “Der Führer”.

Han var indlagt i 1916 da han som ung soldat under 1. Verdenskrig var blevet såret i benet.

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev komplekset overtaget af sovjetiske tropper, der brugte området indtil den kolde krigs afslutning i 1989.

Efter den kolde krigs afslutning var der planer om at omdanne området til privathospital, men det lykkedes aldrig rigtig og få det op og køre, da bygningerne var håbløst umoderne.

Side da han man opgivet og bruge bygningerne til noget og istedet for har de bare fået lov til at stå ude i skoven og forfalde.

SS-bageriet (Tyskland)

Vi kender sikkert godt alle sammen de grusomme beretninger om de nazistiske KZ-lejre fra 2. Verdenskrig.
Selvom fangene i disse lejre levede for lud og koldt vand skulle fangevogterne stadigvæk have noget ordentligt indenbords.

I den forbindelse fik SS opført et bageri lidt uden for en sådan lejr.

I rigtig SS-ånd var det selvfølgelig ikke frivillige bagere der stod for alt bagværket, Næh det var tvangsudskrevne fanger fra den nærliggende KZ-lejr der blev tvunget til at betjene ovnene samt ælte dejen.

Da bageriet var på sit højeste var der ca. 80 personer igang i bageriet og de producerede over 40000 brød om dagen.

Dette høje tal var langt mere end selv de mest brutale fangevogtere kunne spise og det endte da også med at en stor del af produktionen blev givet videre til andre dele af den tyske værnemagt.

Da Bageriet var placeret uden for lejeren i et lille skovområde blev det efter krigen hurtigt glemt og istedet for at blive revet ned eller blive gjort til mindesmærke fik det bare lov til at stå og forfalde.