Den dampende mølle

I slutningen af 1800-tallet opførte en lokal driftig herrer denne her dampmølle. Møllen blev med hjælp fra bankens penge hurtigt en solid forretning som igennem de følgende år flere gange blev udvidet.

I 1922 skete der dog den første store nedtur, en stor brand raserede nemlig store dele af møllen, og de fleste af møllens bygninger brændte ned til grunden.

Møllen blev dog hurtigt genopbygget og driften var snart på samme niveau som før branden. Faktisk blev møllen så god en foretning at den de kommende år endnu en gang blev udvidet med de bygninger der står der den dag idag.

Møllens store succes var også det der var skyld i den næste store nedtur og som i sidste ende også førte til at møllen blev lukket.

Igennem årene havede området omkring møllen nemlig udviklet til at være relativt tæt bebygget. Samtidig med at diverse miljø og støjregler var blevet indført og skærpet.

Når der dagligt blev fragtet over 300 tons korn til og fra møllen blev det derfor til sidst alt for bøvlet og besværligt at have en mølle inde midt i et beboelsesområde, Så derfor besluttede ejerene af møllen at lukke den ned og flytte produktionen andre steder hen.

Grus i maskineriet

En kold vinterdag var jeg ude og gå en tur i nogen grusgrave på Vestsjælland.

Her er blevet  gravet grus af forskelige firmaer siden krigens tid, og de er stadigvæk godt igang. 
Grusgravene er i dag stadig meget aktive, og er idag hjemsted for flere forskelige firmaer.
Derfor er der stadig fyldt med en masse interessante og fotograferbare maskiner.

Heldigvis var jeg forbi en vinterkold lørdag formiddag hvor aktivitetsniveauet var vældig lavt, så jeg fik mulighed for at komme helt tæt på maskinerne.

Det kunne nok ikke have ladet sige gøre hvis det var en hverdag jeg var på besøg, ja så var jeg nok blevet smidt helt væk fra området.

men heldigvis var det mest aktive jeg mødte nogen enkelte hundeluftere samt deres hunde.

Svenska Spritbolaget

 En varm sommerdag var jeg forbi noget så specielt som en forladt svensk spritfabrik.
Fra fabrikken blev åbnet i 1897, gik der dog ikke mange år før fabrikken måtte lukke ned første gang, I 1910 blev fabrikken nemlig lukket og slukket første gang. I forbindelse med at de svenske myndigheder strammende deres alkoholpolitik, og en masse små lokale alkoholproducenter måtte lukke.

                                                                                                                                       Bygningerne fik dog ikke lov til at stå tomme i mange år for i 1917  indså myndighederne at man ikke kunne holde befolkningen fra at drikke alkohol, så for at undgå en masse illegal produktion opkøbte det statslige vin og sprit bolag, det som vi i dag kender som systembolaget bygningerne. 

For i erkendelse af at man ikke kunne holde befolkningen fra at drikke alkohol, havde man brug for et sted til at producere sin egen alkohol under ordnede forhold. I de følgende år blev der derfor bla. Produceret whisky her, indtil produktion endeligt stoppede i 1977.

I årende efter spritproduktionen blev nedlagt har bygningerne ført en omtumlet tilværelse. I lange perioder har de stået tomme, mens de i en anden periode også har været lager for Ikea.

Den dag jeg var forbi var bygningerne næsten helt tomme og øde det eneste der stod tilbage var denne her De soto custom, som nogen har efterladt og som du kan læse mere om her

Det seneste jeg har kunnet læse mig frem til i lokale medier er at bygningerne er blevet opkøbt af en lokal byggematador, der har planer om at ombygge og modernisere bygningerne så de kan bruges til forskelige småerhverv, men med respekt for den historie de har.

Det er der nogen politikere og pengemænd herhjemme der godt kunne lære noget af, så vi også herhjemme blev bedre til at bevare  gamle og historiske bygninger.

 

Frugt og blomsterbyen

I rigtig mange år lå der et stort kompleks der var centrum for salg af frugt, grøntsager, blomster, og andet godt fra haven.

Efter at have været i brug i over 50år så er området blevet nedslidt, og pladsen alt for trang til det store mylder af mennesker
der efterhånden havde deres daglige gang her.

 
Istedet for at blive ved med at moderinsere de efterhånde ret gamle bygninger valgte ejerne en beslutning der nok var meget fornuftig, ihvertfald økonomisk.

 
Ejerne valgte nemlig at sælge hele komplekset til nogen investeringsivrige byggematadoerer der vil rive de gamle bygninger ned og bygge smarte og dyre lejligheder på området.

Overskudet fra salget er blevet brugt på at købe en billigere grund et andet sted og bygge et nyt stort og moderne kompleks der lever op til de mest moderne byggekrav.

ET RIMLIG (MUR)STENET STED

Det her er uden sammenligning det mest stenede sted jeg nogen sinde har været.

Det er nemlig et gammelt teglværk hvor der blev fremstillet mursten, teglsten og andre sten til byggebranchen.

Teglværket var en del af en af verdens største byggematrialekoncerner og blev lukket ned for nogen år siden, da de havede overkapacitet i deres produktion.

Siden har stedet ligget øde og forladt hen.. eller ihvertfald næsten forladt, for nogen lokale hardball spillere har fundet ud af at det er et perfekt sted til at spille hardball, Så de har indrettet en del af området til skydebane, hvor de kan boltre sig på.

plantelandet for længe siden

Der lå en gang et blomstrende planteland, der var enhver haveentusiasts paradis. Men nu er alle planterner visnet, solgt eller bare revet op med roden.

Efter længereuoverenstemmelser med kommunen, der bla blev meget omtalt i de lokale medier. Begyndte de faste kunder og blive og blive væk. Og  som  enhver erhversdrivende ved uden kunder ingen penge.
Derfor opgav den gamle, og også ret pensionsmodne gartner at drive stedet videre.

Det lykkedes ham derfor at sælge etablismenetiet til en gammel kompagnon i håb at han kunne få mere gang i forretningen, Men dette lykkedes desvære ikke og idag står hele molevitten bare tomt og forladt.

SS-bageriet

Vi kender sikkert godt alle sammen de grusomme beretninger om de nazistiske KZ-lejre fra 2. Verdenskrig.
Selvom fangene i disse lejre levede for lud og koldt vand skulle fangevogterne stadigvæk have noget ordentligt indenbords.
I den forbindelse fik SS opført et bageri lidt uden for en sådan lejr.

I rigtig SS-ånd var det selvfølgelig ikke frivillige bagere der stod for alt bagværket, Næh det var tvangsudskrevne fanger fra den nærliggende KZ-lejr der blev tvunget til at betjene ovnene samt ælte dejen.

Da bageriet var på sit højeste var der ca. 80 personer igang i bageriet og de producerede over 40000 brød om dagen.

Dette høje tal var langt mere end selv de mest brutale fangevogtere kunne spise og det endte da også med at en stor del af produktionen blev givet videre til andre dele af den tyske værnemagt.

Da Bageriet var placeret uden for lejeren i et lille skovområde blev det efter krigen hurtigt glemt og istedet for at blive revet ned eller blive gjort til mindesmærke fik det bare lov til at stå og forfalde.

 

Motorrummet

 

En kold søndag formidag var jeg sammen med nogen af mine kumpaner blevet lukket ind på en gammel nedlukket håndværkerskole. Efter i flere timer at at have gået rundt på skolen og kigget uden at finde særlig meget interessant var vi skuffet på vej hjem igen.

Til sidst fandt vi en hemmelig dør, som vi egentlig ikke troede vi havede adgang til, Da vi tog i dørhåndtaget, gik døren op, og så var vi selvfølgelig nød til og undersøge hvad der var på den anden side.

Da vi kom inden for blev vi noget overrasket, for inde bag døren fandt vi et helt rum fyldt op med gamle motorer.

Dem måtte vi naturligvis kigge nærmere på, og det er der kommet disse billeder ud af.

Det tomme tårn

Loftet.
Loftet.

Inde i midten af et gammelt slidt industriområde står der et gammelt tårn. Tårnet var en gang en del af en stor fabrik, hvad det blev brugt til ved jeg ikke, måske har der været kontorer for direktionen så de har kunne sidde og kigge ud over hele fabrikken?. Måske noget helt andet?

3. Sal.
3. Sal.

Som så mange andre fabrikker lukkede den og produktionen blev flyttet til udlandet. Området blev derfor hegnet ind, forladt og overladt til sig selv.

2. Sal.
2. Sal.

Det var dog ikke længe området blev ved med at stå forladt Hegnet rundt om området blev nemlig hurtigt fyldt med huller og det begyndte at vrimle ind med uvelkommende gæster.

1. Sal.
1. Sal.

Gæsterne var bla grafittimalere, trashere og andre der ikke behandlede stedet særlig pænt. Deres tid brugte de bla.  på at dekorere  væggene med deres skønmalerier samt smadre alt hvad der kunne smadres.

Stuen.
Stuen.

Nogen enkelte af gæsterne vågede sig desvære også op i tårnet, hvor de også har fået sat deres signatur men heldigvis har de ladet tårnet være forholdsvis intakt, så det idag kun er ødelagt pga almindeligt forfald.

Savværket langt ude i skoven

I næsten 100 år lå der i forbindelse med en lille togstation, et lille savværk ude i skoven. Savværket blev lukket ned i starten af 1980erne men tog stationen er stadig i brug.

Heldigvis ligger savværket så langt ude i skoven at det ikke rigtig ligger i vejen for nogen, så siden det blev lukket ned har det bare fået lov til at stå og forfalde.

SAVVÆRKET LANGT UDE I SKOVEN