Den sidste bowlingkugle er kastet

Der lå engang et bowlingcenter, i mange år gik forretningen strygende, og pengene rullede ind, Men så begyndte gæsterne og blive væk.

Sådan noget er ikke sundt uanset hvilken type foretning man driver.
Det gik selvfølgelig heller ikke for centret her så til sidst var ejerne nød til at lukke ned, dreje nøglen om og erklære stedet for konkurs.

Efter centret var lukket ned stod det i lang tid  forladt og uberørt, Ja ikke en gang grafittimalerene der ellers normalt plejer og trænge ind alle steder kom forbi.Dette varede desvære ikke ved og efter at have stået forladt i et par år var der pludselig nogen der fik den geniale ide at de ville brænde centret ned. Heldigvis fik brandvæsnet hurtigt besked, og de nåede at slukke branden inden den for alvor udviklede sig.

Branden har desvære skabt en del medieomtale af centret og idag er de lokale vandaler, grafittimalere og hærgelystene teenagere begyndt og interessere sig for det, alene den dag jeg var på besøg mødte jeg 2 stk der var igang med at smadre de sidste tilbageværende ruder i facaden.

Heldigvis har de indtil videre ladet det indvendige af bygningen blive stående indtakt, men det er nok bare et spørgsmål om tid før det også er ødelagt.

SS-bageriet

Her blev der heldigvis bagt brød og ikke fanger.

Vi kender sikkert godt alle sammen de grusomme beretninger om de nazistiske KZ-lejre fra 2. Verdenskrig.
Selvom fangene i disse lejre levede for lud og koldt vand skulle fangevogterne stadigvæk have noget ordentligt indenbords.
I den forbindelse fik SS opført et bageri lidt uden for en sådan lejr.

dddefe
Det er lidt tankevækkende og tænke på at denne her sko måske en gang har tilhørt en af de “ansatte” i bageriet

I rigtig SS-ånd var det selvfølgelig ikke frivillige bagere der stod for alt bagværket, Næh det var tvangsudskrevne fanger fra den nærliggende KZ-lejr der blev tvunget til at betjene ovnene samt ælte dejen.

Da bageriet var på sit højeste var der ca. 80 personer igang i bageriet og de producerede over 40000 brød om dagen.

Dette høje tal var langt mere end selv de mest brutale fangevogtere kunne spise og det endte da også med at en stor del af produktionen blev givet videre til andre dele af den tyske værnemagt.

SS-bageriet

Da Bageriet var placeret uden for lejeren i et lille skovområde blev det efter krigen hurtigt glemt og istedet for at blive revet ned eller blive gjort til mindesmærke fik det bare lov til at stå og forfalde.