Den sovjetiske flykirkegård

Mig-21BIS - jagerfly
Mig-21BIS – jagerfly

Da jeg på et tidspunkt i forbindelse med en rejse til østeuropa havde et flyskift hvor jeg skulle vente i 5 timer, besluttede jeg mig for at bruge tiden til at gå på opdagelse i området omkring lufthavnen.

Det viste sig at være en ret god ide. for lige ved siden af lufthavnen lå der et område jeg ved første øjekast troede var en skrotplads, men alligevel virkede interessant, og da jeg  kiggede nærmere på det, så jeg at der inde bag det høje hegn stak nogen rotorblade fra en helikopter op. Og så var min nysgerighed for alvor bragt til live!

Da jeg kiggede nærmere på lågen ind til pladsen viste det sig at området var fyldt med gamle sovjetiske fly og helikoptere og køretøjer.

Ved hjælp af nogen arbejdsmænd der var igang med noget gravearbejde ude foran lågen lykkedes det mig at finde en der kunne lukke mig ind og det er der kommet de her billeder ud af.

Aero L-29 Delfin - Bombefly, mest brugt som træningsfly
Aero L-29 Delfin – Bombefly, mest brugt som træningsfly.
Mil Mi-6 - transport helikopter, Den største helikopter bygget i sovjetunionen.
Mil Mi-6 – transport helikopter, Den største helikopter bygget i sovjetunionen.
MiG-25RBS - jagerfly
MiG-25RBS – jagerfly.

Spøgelseshuset

Inde midt i en stor rigmandsghetto ligger der et kæmpestort og virklig fornemt palæ.
faktisk er det så stort at det er umuligt sælge og derfor har det nu stået tomt siden ejeren, en excentrisk rigmand afgik ved døden.

Huset er idag så slidt at det minder lidt om et spøgelseshus med sine små skumle gange knirkende gulve og regndråber man kan høre der drypper ned fra taget, ja det eneste der faktisk mangler er et rigtig spøgelse.

Rigmanden der i sin tid ejede huset havede en meget speciel og dyr hobby han samlede nemlig på store rigmandspalæer og brugte derfor store dele af sin formue på at opkøbe det ene palæ efter det andet. Desvære var han ikke så god når det galt om at vedligeholde dem og derfor forfaldt de fleste af hans huse rimlig hurtigt.

Brandbilen har haft sin sidste udrykning

Inde i den radioaktive zone omkring Tjernobyl er der efterladt rigtig mange kørertøjer, der efter de er blevet brugt til oprydningarbejdet er blevet så radioaktive at det ikke vil være forsvarligt at tage dem med ud af området.

De fleste af kørertøjerne er blevet efterladt på store skrotkirkegårde hvor de står og ruster op. Men rundt omkring står der også enkelte kørertøjer, der bare er blevet efterladt hvor de nu en gang stod.

Blandt disse køretøjer er denne brandbil 

Børnehaven uden børn

Et par kilometer fra Tjernobyl  i et skovområde ligger der en lille børnehave. Her blev de lokale børn passet imens deres forældre passede deres job på kraftværket. 

På disse kanter er der ikke noget der hedder åbiningstider fra 6-17. Her var man nød til og have åbent alle døgnets 24 timer da sådan et kraftværk jo skal bemandes døgnet rundt.

Sovesal
Sovesal

Da børn er noget af det dyrebaresete vi har blev børnehaven her som noget af det første evakueret. Faktisk blev den evakueret så hurtigt at forældrene ikke nåede at få besked. 

Så der har været noget forældre der har fået sig et chok, da de kom for at afhente deres børn.ldigvis blev alle forældre og børn dog ret hurtigt genforenet uden for den evakuerinszonen der var hastigt var blevet lavet rundt om værket.

Ikke Dukke Lise men Dukke Ludmilla

Heldigvis blev alle forældre og børn dog ret hurtigt genforenet uden for den evakuerinszonen der hastigt var blevet lavet rundt om værket.

Børnefabrikken

Små senge til de nyfødte babyer.
Små senge til de nyfødte babyer.

Inde midt i Prypiat ligger der et stort hospital. Et hospital hvor mange nye stolte sovjetborgere er blevet født. Men desvære er der også mange stolte borgere der er endt deres dage her.

Hospitalet er nemlig det eneste der ligger i Tjernobylzonen derfor blev nogen af de første ofre kørt herhen inden man viste det fulde omfang af ulykken.

Jeg ved ikke hvad det er for noget medicin men det er ivertfald ikke noget jeg har lyst til og prøve.
Jeg ved ikke hvad det er for noget medicin men det er ivertfald ikke noget jeg har lyst til og prøve.

Da man fandt ud af hvor alvorlig ulykken var blev hospitalet straks evakueret men desvære var det lidt sent for flere både nyfødte og ældre patienter havede allerede fået alvorlige strålingskader.
Under vores besøg fik vi desvære ikke lov at se hele hospitalet men kun fødeafdelingen. Det var dog også en lidt spooky tur da der flere steder lå gamle medicinbeholdere og gamle instrumenter, så hvis jeg ikke viste bedre ville jeg tror at det var remider til en gyserfilm.

Den røde skole

Midt inde i Pripyat ligger byens store grundskole.
Til trods for at skolen har været hærget af tyve og vandaler, ligger der stadig massevis af klenodier fra den kommunistiske æra, og flyder over det hele. Bla. ligger der i næsten hvert eneste klasseværelse gamle landkort prydet med Leninportrætter.

Dukke brugt til at lære børn hvordan man tager en gasmaske på

Under den kolde krig var frygten for en Atomkrig så stor at der i alle grundskoler i sovjetunionen var obligatorisk undervisning i brug friskluftmasker.

For tænk nu hvis de slemme mennesker fra vesten kunne finde på at smide en atombombe og forårsage en katastrofe.

Forladt klasseværelse

Det gjorde vesten som bekendt aldrig, istedet for var det dem selv der forårsagede Den katastrofe der gjorde at de fik brug for udstyret.

 


Verdens mindste forlystlsespark

Midt inde i Prypiat ligger en lille men  meget berømt forlystelsespark. Parken var helt nybygget og stod klar til at åbne den 1. Maj på arbejdernes internationale kampdag. 
Men 4. dage før indtraf ulykken, så parken endte med aldrig at blive åbnet. 
Det til trods for at forlystelserne aldrig har været brugt, er meget lille og der ikke kommer særlig mange gæster.
Er parken berømt over hele verden, parkens pariserhjul står nemlig som et uofficielt varetegn for Prypiat og symbolet for det forfald som er overgået området.

Den udtørede svømmehal

Midt inde i Prypiat ligger byens svømmehal, bygget for at byens kåde vandhunde havde et sted at gå hen når de trængte til en dukkert. 

Da den blev bygget havede den de nyeste og smarteste faciliteter, som gjorde enhver kåd vandhund helt vild i varmen.

Idag er bundproppen for længst hevet op og svømmehallen tømt for vand.

Prypiat set fra 16. Etage

Da jeg var inde i Prypiat fik jeg mulighed for at komme op i byens højeste bygning, en 16 etager høj beboelsejendom.

Det var en meget hård og nervepirende tur for trapperne var virklig faldefærdige og elevatoren virkede selvfølgelig ikke, men op det kom jeg!

Heldigvis for det var godt nok en facinerende udsigt der dukkede op. Man kunne nemlig virkelig se hvordan hele byen er forfaldet og hvordan naturen virkelig er ved og tage byen tilbage.

Det vandede laboratorium

Tæt på flodbreden af Prypiatfloden ligger der et lille laboritorum. Det blev først bygget flere måneder efter ulykken og blev brugt til og undersøge hvor stor skade der var sket på fisk og andre dyr der levede i vandet.

Flere år senere da deres undersøgelser var færdige var stedet så radioaktivt forurenet at man ikke kunne rive det ned, så derfor er det som så meget andet dømt til at stå og forfalde de næste 1000år.

Udsigten ud over et tjernobyls gamle vandresovair.
Udsigten ud over et tjernobyls gamle vandresovair.